Jacque, Jack Russell-terrieren, etablerede straks sin karakter, da jeg så ham angribe og begynde at ødelægge en Champagnekork, der var fløjet gennem luften og landede i nærheden. Jeg var trådt ind i nye venners hjem i Dordogne i det sydvestlige Frankrig, ligesom de havde poppet kork for at fejre indsamlingen.

Jeg var lige begyndt at mestre fransk, og min værtinde troede, at det ville være god praksis at komme sammen til denne middag med sine venner.

Og da vi skålede og nippede og nippede og ristede, hjalp champagnen min franskmand.

'Hvordan nyder du din tid her?' spurgte min vært på fransk.

Jeg returnerede et selvsikker svar. “ Jeg er glad for at blive afslappet. '

Uden pause eller meget eftertanke havde jeg lige oversat ordret: 'Jeg er så glad, jeg går i luften.'

Dette var en triumf. Eller så tænkte jeg.

På trods af min svimmelhed faldt mine ord med et bankende slag, og rummet blev alvorligt stille - bortset fra Jacques pesende og sløvede gnider på korken.

Min værtinde så på mig gennem skæve øjne og lo pludselig og hviskede til værtinden, der vendte tilbage til mig og smilede venligt, sådan som en forælder gør et barn for ung til at vide bedre.

Den feisty Jacque var lige færdig med at reducere korken til pulver og begyndte at cirkulere under bordet og vævede mellem vores ben.

Endelig forklarede min værtinde min fejl til hele bordet. 'Ved ' at blive lagt , 'Beebe mente kun, at hun er meget glad. ' Talrige ahhh fejede bordet - og ordsprog frigørelse af ophængt akavethed.

Jeg tog en slurk og befæstede mig for, hvad der kunne komme dernæst. Jeg følte Jacque trække i benet, men ignorerede det, fordi sandhedens øjeblik kom.

'På fransk,' sagde min værtinde til mig, 'hvad du oversatte, som du sagde det, har en mere særlig betydning forbundet med soveværelset.'

Hvad ? Trækket under bordet fortsatte.

”Du sagde lige, at du var i det specielle og korte øjeblik mellem orgasme og at tænde en cigaret,” sagde hun.

Jeg følte et smæk slå mellem min pande. Hvordan kan en sætning ændre sig så meget bare ved at krydse den engelske kanal?

'Franskmændene har faktisk lov til at analysere, at blæse-for-slag betegnelser med sætninger til at elske?' Stammede jeg. 'Fransk er et meget subtilt sprog.'

Jacque var imidlertid ikke så subtil. Da jeg ikke kunne fjerne ham blindt væk under bordet, så jeg endelig ned for at se ham elske mit ben.

Jacque leverede den ultimative punchline til min idiomatiske gaffe, da mit ben blev frigivet, og værten åbnede en anden flaske champagne.

Denne gang fangede vi korken, før Jacque kunne få sin vej med den.