I midten af ​​1990'erne, efter at han arbejdede 15 år som kunstner, hjemmehørende i San Francisco Bryan Harrington faldt ind i restaurantbranchen. På et tidspunkt arbejdede han i fem forskellige virksomheder bare for at betale pantet.

”Vin var virkelig en pusterum fra mange af stressene fra den æra,” siger han. Det blev snart hans kald.

I 2002 lavede Harrington en række Pinot Noirs, som han fortsætter i dag. Et par år senere begyndte han at udforske mere usædvanlige druesorter, fra Nebbiolo og Corvina til Mission og Charbono.

Tørst efter mere bad han planteskoler om at importere andre druer fra det sydlige Italien. De afviste.

Så Harrington forbandt sig med Foundation Plant Services (FPS) ved UC-Davis, en næsten 60-årig afdeling, der indsamler, renser og administrerer forskellige frugt- og grøntsagsarter til brug for landmænd rundt om i landet. Dens robuste vindruebibliotek er altid på udkig efter nyimporterede sorter, og gruppen var glad for, at Harrington deltog i jagten.

I 2015 påbegyndte han sin første officielle mission til Italien for at indsamle stiklinger af Nerello Mascalese, Carricante og Frappato. Han vender tilbage hvert år i jagten på Rossese Bianco, Malvasia Instriana, Pecorino og andre druer, der er helt fremmede for mange af de mest vinkyndige amerikanere. Han har hvervet modige avlere til at plante disse sorter, og et stigende antal bliver åbne for ideen.

Harrington talte med Vin entusiast om hans store drueeventyr.

Hvad tænkte du på at lave mindre kendte sorter i Californien?

Jeg gjorde intet andet end Pinot fra 2002 til 2008. Det var da jeg begyndte at arbejde med Nebbiolo, og så kom jeg virkelig ind i at nærme mig alle de ulige sorter med den samme kærlighed og pleje, der er overdådigt på Pinot normalt. Jeg forsøgte at levere den samme mængde kærlighed, som jeg giver Pinot til ting som Charbono.

Jeg har talt med mange mennesker, der kufferter ting ind, og der er noget grundlæggende galt ved det. Jeg ville ikke være tyfus Maria i vinavlsverdenen, der spredte al denne potentielt skadelige virus.

Så nogle af disse sorter får ikke nok opmærksomhed?

I eksemplet med Charbono er der nogle mennesker, der virkelig gør det med stor opmærksomhed og omhu, bestemt i Napa.

Men tag f.eks. Mission. Mission er blevet opdrættet derude i Central Valley, og den er solgt for $ 400 pr. Ton. Da jeg først begyndte at arbejde med det, sagde jeg [til en producent]: ”Det er for lidt. Jeg betaler dig mere, men jeg vil have dig til at gøre et rigtig godt stykke arbejde. ” Han reagerede virkelig på det, og vi har lavet noget interessant vin fra Mission, ikke kun Angelica [en befæstet version], men en kulsynsinspireret, som jeg synes er lækker.

En anden er Corvina. Der er slet ikke rigtig plantet i Californien, og det reagerer virkelig smukt på de sandjord i Lodi. Vi har lige plantet det igen nede i San Benito County i kalksten. Det vil give en helt anden smagsprofil. Dette er det første år, jeg får druer fra den vingård.

En præst i Veneto velsigner Lacrima di Morro d'Alba vinstiklinger inden forsendelse

Hvordan begyndte du selv at importere stiklinger?

Jeg har talt med mange mennesker, der kufferter ting ind, og der er noget grundlæggende galt ved det. Jeg ville ikke være tyfus Maria i vinavlsverdenen, der spredte al denne potentielt skadelige virus.

Når jeg først mødte folkene på FPS, blev jeg betaget af deres engagement i at gøre store ting. Hvad skubbede mig over toppen for at gøre det lovligt, var at hvis jeg bringer det ind som en open source, betaler de for hele karantæne for at rydde op. Det er en forpligtelse på $ 10.000 fra deres side, så de har en interesse i at få folk til at bringe disse andre sorter ind og i sidste ende give dem til avlerne.

Det er open source, så når jeg bringer det ind, kan alle få det. Du betaler et mindre gebyr til FPS, men når du [prøver at] købe det fra en børnehave eller et firma, sælger de måske eller måske ikke det til dig. Du bliver muligvis nødt til at underskrive alle slags aftaler for ikke at sprede eller sælge til nogen anden. Det er når corporate bullshit bliver involveret.

Der er mange sicilianere og italiensk-amerikanere i Californien. Du tror, ​​nogen ville have medbragt det. Jeg troede måske, det var fordi folk ikke rigtig ville give det op.

Er der en anden fordel ved at arbejde med FPS?

Da vi gør disse ting tilgængelige for alle, er det godt for markedet. Det er fantastisk for andre avlere at arbejde med disse ting. Jeg har lige hentet Nerello Mascalese og Carricante, og jeg giver det ud, når vi får nok budwood. Vi bygger markedet sammen.

Fortæl mig om din første tur i 2015.

Den første tur var lidt skræmmende, for jeg var efter Nerello Mascalese, Frappato og Carricante. Disse er sicilianske sorter, og det blev til et mareridt / drøm, fordi jeg begyndte at undre mig: 'Hvorfor er Nerello ikke nogensinde kommet til Amerika før?' Der er mange sicilianere og italiensk-amerikanere i Californien. Du tror, ​​nogen ville have medbragt det. Jeg troede måske, det var fordi folk ikke rigtig ville give det op.

Derudover havde jeg mødt en kvinde her i San Francisco, der er fra Sicilien, og hun tilsluttede mig et antal mennesker der. Den ene var et individ, som hun sagde var meget godt, ahem, 'forbundet'. Hun havde kun været i Amerika et par måneder, så jeg ved ikke, om hun vidste, hvad det betød for mig.

Verdens forskelle. Fra venstre mod højre: Nebbiolo, Charbono og Trousseau blade.

Vi mødtes på en restaurant op på siden af ​​Etna. Det var en af ​​de bedste restauranter på Sicilien, og jeg gik ind lørdag aften, gik til fyren foran podiet, og han sagde: 'Er du Mr. Harrington?' Jeg var chokeret over, at han ville kende mig. Jeg fulgte ham ind i hovedrummet, og det var helt tomt bortset fra en fyr i hjørnet. Jeg kaster mig i bukserne. Dette var uovertruffen.

Men da jeg satte mig ved bordet, begyndte flaskerne at ankomme, og han var den bedste fyr. De trak gamle, meget smukke årgange af Nerello Mascalese og Carricante ud, ting jeg aldrig ville have haft chancen for at smage i Amerika. Den næste dag er vi oppe på hans 150 år gamle vingård Nerello Mascalese og Carricante. De var blandede vinmarker, så det var svært at sige midt om vinteren, hvad der var, men vingårdschefen kendte hvert eneste vin.

Her var den fantastiske ting: disse var 150 år gamle vinstokke, og de kom igennem karantæne på to år, hvilket betyder, at der ikke var vira. Det var absolut mirakuløst.

Det er et fantastisk eventyr at bringe disse ting tilbage og sætte brikkerne i puslespillet sammen og finde det rette sted til de rigtige druer. Dette er hvad vinproducenter skal gøre i Californien. Vi skal fortsætte med eksperimentering.

Jeg forstår, at processen kan være ekstremt arbejdskrævende, og det kan tage år at få druer ud af karantæne.

Hvilket er en af ​​grundene til, at det er virkelig vigtigt at blive tilsluttet en person, der virkelig er velrenommeret, fordi du kan gå derude og møde en avler, der bare griber et par stiklinger af en vinstok, og du ved ikke, hvad du er får… .Det er en anden ting, der producerer forfærdelig vin.

Det er virkelig vigtigt, at du bruger tid sammen med mennesker, der ved, hvad de taler om, og det sted, du kommer fra, er, hvad det siger, det er. Du skal lave dit hjemmearbejde, vide hvad du leder efter og vide hvem du kan stole på.

Hvor plantede du de 2015 vinstokke?

Vi plantede det lige ved Sumu Kaw Vineyard over Placerville. Det er ved 3000 fod, den samme højde, hvorfra jeg fik det på Etna-bjerget, og det er inden for 40 miles [i breddegrad], så det får næsten nøjagtig den samme hældning mod solen og sæsonfugtighed og temperatur.

Jeg har sporet på min iPhone til den sicilianske by i nærheden, og det er som om de er bookends af hinanden. Oven i det er det vulkansk jord. Der kunne ikke være et mere perfekt sted for det.

Det var en af ​​de bedste restauranter på Sicilien, og jeg gik ind lørdag aften, gik til fyren foran podiet, og han sagde: 'Er du Mr. Harrington?' Jeg var chokeret over, at han ville kende mig. Jeg fulgte ham ind i hovedrummet, og det var helt tomt bortset fra en fyr i hjørnet. Jeg kaster mig i bukserne. Dette var uovertruffen.

Er vingårdsejere åbne for nye sorter?

Ikke først, men nu, da tingene begynder at åbne sig, begynder folk at indse, at der nu er et marked for dem. For fem til seks år siden var det ret svært at få andre mennesker interesserede i det. Du skal være lidt af en sælger, og du skal underskrive kontrakter. Du er nødt til at få dem til at føle, at de bliver taget hånd om. Det er en forpligtelse at plante en ny vingård til ting, der ikke rigtig er kendt eller tage en sav til din eksisterende indkomstflow og miste et til to års indkomst.

Den første spirende Nerello Mascalese ved Sumu Kaw Vineyard

Gør du dette til et årligt eventyr?

Det er rejse, men med et formål. Du bliver nedsænket i kulturen så meget mere end bare at være turist et eller andet sted. Jeg vil savne at rejse til Sydøstasien og Indien og Kina, men i de næste par år er det virkelig det, jeg vil gøre. Spanien, Kreta ... Jeg vil meget gerne rejse til Armenien.

Hvorfor er dette vigtigt for Californien?

En del af dette er at hjælpe med at opbygge Californiens ry som ikke bare at være førerhus, Pinot og Chardonnay ved at vise, at vi kan gøre så mange ting virkelig, rigtig godt her.

Du har alle disse mikroklimaer, alle disse forskellige jordtyper. Det er en glæde at være en del af beregningen lige nu. Det er et fantastisk eventyr at bringe disse ting tilbage og sætte brikkerne i puslespillet sammen og finde det rette sted til de rigtige druer. Dette er hvad vinproducenter skal gøre i Californien. Vi skal fortsætte med eksperimentering. Vi er gode teknikere til forandring. Om 500 år vil vi have det mere nede, og folk vil have deres traditioner. Men lige nu handler det om innovation og at bringe nye ting frem i lyset.

Hvor kommer vin virkelig fra?

Denne tilstand er et harmonika på grund af al den tektoniske aktivitet. Det har vulkaner i nord, kalkstenspletter i Monterey og Paso Robles og gennem Santa Cruz-bjergene. Der er bare et overflødighedshorn derude.

Er der historie med disse obskure sorter her?

Ja. Jeg finder også masser af gamle vinstokke som Trousseau. Der er et spørgsmål om, hvorvidt det er Trousseau eller ej, men det klarer sig rigtig godt i visse områder, og det har en lang historie. Og de plejede at dyrke Poulsard, en anden drue fra Jura, over hele Santa Cruz-bjergene. Det blev udslettet af phylloxera, men der er historie om, at Californiens druer ikke kun er dem, vi kender nu. Spanske, italienske og græske sorter ville sandsynligvis klare sig bedre her end franske sorter, så det er en anden grund til at blive ved med at spørge.

Det vil aldrig ske i Napa af åbenlyse grunde, og jeg er også ude af Sonoma, fordi det samme sker der. Dyrkerne bliver for grådige.

Er producenter interesseret overalt?

Det vil aldrig ske i Napa af åbenlyse grunde, og jeg er også ude af Sonoma, fordi det samme sker der. Dyrkerne bliver for grådige. Dette er alle vine, som jeg højst vil sælge omkring $ 25 en flaske. Det begrænser mig med hensyn til hvor og hvem jeg kan arbejde med. Jeg kan godt lide at lave vin, der er overkommelig. Lad os bare sige det sådan. Jeg vil ikke fremstille vine kun for de få. Jeg vil have dem til at være interessante vine for alle.